Ansvar ved brug af produkter
Det Rene Vanvid påtager sig ikke ansvar for skader, der opstår som følge af forkert brug af vores produkter. For at sikre korrekt anvendelse skal du grundigt læse databladet og etiketten på produktet inden brug. Datablade kan findes under det specifikke produkt i sektionen "Produktark" på vores hjemmeside.
Ved at godkende vores vilkår og handelsbetingelser accepterer du, at brug af produkter fra Det Rene Vanvid sker på eget ansvar. Produkterne må kun anvendes som beskrevet i anvisningerne på det enkelte produkt. Det er afgørende, at du altid følger produktets anvisninger og sikrer korrekt brug i forhold til det, du ønsker at rengøre.
Det Rene Vanvid fraskriver sig ethvert ansvar for skader eller ødelagte genstande som følge af forkert brug af produkterne.
Produktinformation:
På Det Rene Vanvids hjemmeside findes oplysninger om produkternes væsentlige egenskaber. Har du brug for yderligere information, kan du kontakte os på info@detrenevanvid.dk.
Priser:
Alle priser er dagspriser og gælder kun på bestillingsdagen. Prisændringer kan forekomme. Alle priser er angivet inklusive 25% moms.
Bestilling:
Præsentationen af varer og priser på hjemmesiden udgør ikke et bindende tilbud, men en opfordring til at gøre et tilbud. Købers bestilling er derfor ikke en bindende aftale, men et tilbud om køb af varen på de oplyste vilkår. En bindende aftale mellem Køber og Det Rene Vanvid opstår først, når ordrebekræftelsen er sendt til Køber.
Betaling:
Ved betaling med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto, så snart varen afsendes fra Det Rene Vanvid. De kontooplysninger, du indtaster, krypteres via SSL, så ingen andre kan få adgang til dem.
Risiko for hændelig skade:
Risikoen for beskadigelse eller bortkomst af varerne overgår til Køber, når de er leveret til Købers adresse.
Reklamation:
I henhold til købeloven ydes der 2 års reklamationsret fra fakturadato. Reklamationen dækker fabrikations- og materialefejl, men ikke skader forårsaget af forkert brug, dårlig vedligeholdelse eller lignende. Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at manglen er opdaget. Fakturaen skal fremvises ved reklamation.
Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.
Ansvarsfraskrivelse og garanti:
Det Rene Vanvid er ikke ansvarlig for forsinkelse, tab eller mangler, der skyldes omstændigheder uden for vores kontrol, såsom krig, strejker eller naturkatastrofer. Vi yder kun garanti i det omfang, producenten har udstedt en sådan.
Fortrydelsesret / Annullering af Ordrer
Når du handler online hos detrenevanvid.dk, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Det betyder, at du inden for denne periode kan meddele os, at du fortryder dit køb, og derefter returnere varen til os.
Fortrydelsesretten gælder fra den dag, du modtager varen.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du tydeligt meddele os dette senest 14 dage efter modtagelsen. Du kan kontakte os via e-mail på info@detrenevanvid.dk for at informere om din beslutning.
Hvis du fortryder købet
Varer, du ønsker at returnere, skal sendes til følgende adresse:
Det Rene Vanvid
Blækhatten 33
5220 Odense SØ
Du skal selv afholde udgifterne ved returneringen. Bemærk, at du ikke må benytte en pakkeshop – varerne skal sendes direkte til adressen ovenfor.
Du kan også fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen.
Tilbagebetaling
Når vi modtager den returnerede vare, gennemgår vi den, hvorefter vi tilbagebetaler det beløb, du oprindeligt har indbetalt til os i forbindelse med købet – dog fratrukket eventuelle fragtomkostninger.
Beløbet vil altid blive tilbageført til samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet. Hvis du for eksempel har betalt med kort, vil købsbeløbet blive tilbageført til det betalingskort, der blev brugt ved betalingen.
Ændringer i vilkår:
Det Rene Vanvid forbeholder sig retten til at ændre vilkår og betingelser. Vi anbefaler, at du jævnligt holder dig opdateret på eventuelle ændringer.